Lise: Mit bryllup var vores drøm af et hjemmegjort bryllup


Mit bryllup var vores drøm af et hjemmegjort bryllup med omtanke for materialer, råvarer og fokus på omgivelserne. Jeg blev gift med Martin på en skøn augustdag i 2017. Sommeren regnede næsten væk, men vores dag endte med sol og mildt vejr. 


Vi blev gift på mine svigerforældres gård, hvor vi blev viet under et smukt gammelt egetræ og den efterfølgende fest blev holdt i telt i haven. Jeg drømte om en fest, som afspejlede vores personligheder. Vi ønskede at folk skulle huske tilbage på en sjov og skøn fest i de omgivelser der betyder mest for os - naturen.

Vi fik en fest som varede hele dagen og natten igennem. Dagen var fyldt med kærlighed, grin, masser af dans og farver. Brylluppets temaer var natur, genbrugsmaterialer, dansk køkken med råvarer vi selv leverede en del af. Vi var omkring 50 mennesker, så det var et relativt lille bryllup med lige præcis de mennesker der betød mest for os at dele dagen med.


Det bedste ved dagen var den altoverskyggende glæde ved at fejre og dele vores kærlighed med vores gæster. Jeg tror virkelig at det har lyst igennem hvor meget vi har forsøgt at afspejle vores personlighed i festen.


Nu har vi været sammen i 7 år og gift i 2 år. Vi har først lige ændret vores efternavne, så vi nu endelig hedder det samme.


Vi gik i gang med planlægningen ca. 3 måneder før og jeg husker at vi gik på værtshus og blev enige om rammerne over lidt for mange fadøl.


Kjolen troede jeg aldrig, at jeg skulle finde. Havde nærmest opgivet da jeg endelig fandt den på et kollektionssalg. Den har gået modeshows. Jeg fik den nænsomt omsyet til at blive MIN drømmekjole og den er stadig lige smuk! 


Et af vores minder er ugen op til brylluppet som på en gang var stressende, men også virkelig spændende og sjov. Det at planlægge og udføre sådan et bryllup sammen, har været en af de bedste oplevelser vi har haft sammen.


Hvis jeg skulle planlægge vores bryllup igen, ville det blive med endnu større omtanke for miljø med fokus på at alt skulle kunne genbruges. Jeg ville måske vælge en anden løsning end at holde det i telt og med mulighed for at gæsterne kunne overnatte.


Da han friede til mig, havde vi overtaget vores hus samme dag. Vi var i gang med nedrivning af lofter da han trak et lille smykkeskrin ud fra under loftet. Jeg nåede at tænke at det da var et underligt sted den tidligere ejer havde gemt smykker, før det gik op for mig, hvad han var i gang med. Vi skålede champagne i kaffekopper og iført arbejdstøj. Det var helt perfekt.


Nu når jeg tænker tilbage, så sætter jeg kæmpe stor pris på al den hjælp og støtte vi fik fra vores familier til at hjælpe med at udføre vores drømmebryllup. 







0 visninger

Om os

Preloved er en platform som samler et stort udvalg af secondhand kjoler, og er til for både ejeren og køberen. Vi hører til i Aarhus og har vores online shop på Facebook og Instagram. Teamet bag Preloved laver også events. Følg med her på vores side og på vores Facebook og Instagram og tilmeld dig nyhedsbrevet.

Læs mere.

Hvis du er nogle spørgsmål til os er du meget velkommen til at sende os en mail eller noget andet som du ønkser at dele med os. ​

Kontakt os her: 

Anne Katrine Grove: +45 22339571

Nanna Busk:               +45 26194452

preloveddresses.dk@gmail.com

Åbningstider:

Fin​d os på vores Facebook forrentning og Instagram, hvor vi har samlet alle vores kjoler.

Vi har lukket vores showroom og startet vores online forretning på Facebook og Instagram.

Preloved I/S

www.preloveddresses.dk

Frederiks Allé 57

Aarhus C, Denmark

CVR: DK40844236​